Det officielle Palæstina i Danmark er skuffet og overrasket over, at Danmark undlod at stemme, da Det Palæstinensiske Selvstyre mandag blev fuldgyldigt medlem af Unesco, som er FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.
- Vi forventede, at Danmark havde stemt ja. Det var, hvad vi havde fornemmet, siger Amro Al-Hourani, der er leder af den palæstinensiske repræsentation i Danmark.
Al-Houranis undren kommer efter mange tilkendegivelser og erklæringer fra flere medlemmer i den nye danske regering i de seneste uger, som har givet udtryk for en meget positiv holdning i forhold til et dansk ja til optagelsen af Palæstina i FN.
- Især set i lyset af, at 11 europæiske lande stemte for optagelsen, kommer Danmarks beslutning bag på mig, siger Amro Al-Hourani til Ritzau.
Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) siger som begrundelse for Danmarks beslutning, at timingen for en afstemning var forkert.
- Palæstina skal ind ad hoveddøren - ikke ad bagdøren. Derfor afstod vi fra at stemme, siger han i en kommentar.
Alt imens, der hos palæstinensere herhjemme er skuffelse at spore over Danmarks manglende stemme, udbrød der jubel i Palæstina, efterhånden som optagelsen i Unesco blev en realitet.
Det fortæller Fathi El-Abed, der er formand i Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening.
- Folk sad og fulgte afstemningen live på fjernsynet og jublede, hver gang Palæstina fik et ja. Nu har resultatet nået gaden, og for palæstinenserne er det her virkelig et historisk resultat.
- At en lille stat som Palæstina, der endnu ikke er officielt godkendt, kan skabe så meget rav i den i forhold til USA, det vækker omtale i hele den arabiske verden, siger han.
USA har efter Unescos optagelse af Palæstina gjort alvor af truslerne om at trække sin økonomiske støtte til FN-organet.
Dermed går Unesco glip af 60 millioner dollar alene i november.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie