Unge egyptere har nu fattet både kost og pensel efter 18 dage med slagord og bannere, der krævede præsident Hosni Mubaraks afgang. Oprydningen efter diktatorens fald er i fuld gang, og det sker helt frivilligt, fortæller en dansker i Kairo.
- Jeg kan slet ikke finde ord for det, der foregår. Der bliver skuret og fejet, og kantstenene er blevet malet op, hvilket jeg aldrig har set før. Min gade har aldrig været så ren, sig danske Jonas Norgaard Mortensen, der har boet i Kairo i et år.
Danskeren er dybt bevæget over den vilje, der er i befolkningen til at få en ny hverdag op at stå.
- Jeg har set en masse unge, der på frivillig basis er i fuld gang med at male vejmarkeringer op. Der sættes en stolthed i at genetablere lov og orden, siger Jonas Norgaard Mortensen, der leder Danmissions regionale kontor i Kairo.
I de 18 dage, hvor Kairo har været på kogepunktet, har mange egyptere manglet mad og vand. Men nu ser det ud til, at de bedre kan få dækket deres basale behov, fortæller han.
- Jeg var ude at handle i morges, og det er stort set normaliseret. Det lokale storcenter er ikke genåbnet, men alle de mindre butikker er tilbage, siger Jonas Norgaard Mortensen, der bor i et kvarter fem kilometer fra den centrale Tahrir-plads.
Den gamle politistat viser dog stadig sit grimme ansigt i ny og næ.
Da Jonas Norgaard Mortensen lørdag aften så fjernsyn, hørte han en voldsom larm fra gaden. Det var militærets tanks, der tromlede gennem byens gader. Det betyder dog ikke, at politistaten er på vej til bage, vurderer Jonas Norgaard Mortensen.
- Det er voldsomt, når der ruller tanks igennem gaderne. Men der er ikke politi på hvert gadehjørne, som der var før. Her er en helt anden måde af at holde lov og orden på, siger danskeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker