Juleaftensdag meldes alt udsolgt på hoteller og herberger i Betlehem.
Titusinder af mennesker er flokket til byen på den israelsk-besatte vestbred for at fejre Jesu fødsel.
Fra morgenstunden var Betlehems borgere i fuld gang med at forberede sig på at tage imod de mange turister og troende kristne, der valfarter til byen, hvor Jesus ifølge Bibelen blev født.
Der var ventet over 50.000 besøgende fra hele verden til den store højtid.
I det gamle Betlehem på en bakketop ikke mange kilometer syd for Jerusalem var alt booket på hoteller og gæstehuse. Turisterne er strømmet til, selv om den arabiske verden har oplevet dramatiske omvæltninger i det forgangne år.
- Hotellerne er fulde. Vi har ingen pladser tilbage, selv om antallet af hotelværelser er fordoblet inden for de seneste tre år, siger den palæstinensiske turistminister, Khulud Taibes.
Hun siger, at temaets for årets julehøjtid i Betlehem er "Palæstina fejrer håbet".
Det er på trods af, at fredsprocessen i Mellemøsten er kørt af sporet, og der ikke er udsigt til i nær fremtid, at fredsforhandlingerne mellem palæstinensere og israelere genoptages.
I Betlehem er der stillet et enormt juletræ med glitrende pynt op på den centrale plads. I mylderet er folk med julemandshatte på hovedet og alvorlige mænd og kvinder fra nonne- og munkeordner.
Ved siden af ligger Fødselskirken, hvor Maria ifølge fortællingen fødte Jesus i en stald.
I mængden er også muslimer. Blandt dem mange tilslørede kvinder med deres børn, der fejrer Jesu fødsel. På arabisk hedder Jesus "Isa", og han fejres som en profet af muslimer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie