- Dette regime holder ikke.
Det siger mellemøstforskeren Michael Irving Jensen, efter at demonstrationerne i Egypten fredag bredte sig til store dele af landet.
Situationen er stadig så flydende, at intet kan siges med sikkerhed, pointerer Irving Jensen, men han føler sig overbevist om, at præsident Hosni Mubaraks regime har udspillet sin rolle
- Der er i al fald et flertal, som har den måske overdrevne optimisme, som jeg selv har, at der vil ske en forandring. Det kommer måske ikke i denne weekend. Men det holder ikke, dette her, siger han
Irving Jensen mener, at demonstranterne nu føler sig så sikre på, at de er ovenpå i forholdet til regimet, at alt kan ske.
Der har været alle muligt grunde til at gøre oprør mod Mubarak-regimet: Fattigdom, korruption og undertrykkelse, men alligevel kan Irving Jensen ikke sige sig fri for at være overrasket over den fart, som begivenhederne tager. Oprøret i Tunesien synes at spille ind.
Han konstaterer, at det først og fremmest er unge, der er frustreret over fremtidsudsigterne, som står bag protesterne, og ikke det islamiske Muslimske Broderskab, selv om bevægelsen sluttede sig til fredagens protester.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie