Den tyske dioxinskandale breder sig, mens udlandet reagerer på de giftforurenede tyske landbrugsprodukter. Sydkorea har indført importforbud mod tyske svin, og britiske supermarkeder har taget varer med tyske æg af hylderne.
De første prøver viser et alt for højt indhold af giften dioxin i tyske kyllinger. Endvidere vurderer myndighederne i Tyskland, at titusindvis af svin er dioxininficerede alene i delstaten Niedersachsen.
Der er også blevet rettet nye anklager mod foderfirmaet Harles und Jentzsch i Slesvig-Holsten. "En mistanke om svindel og skatteunddragelse er nærliggende," siger talsmanden for Landbrugsministeriet i Niedersachsen, Gert Hahne.
Tidsskriftet Focus skriver, at skandalen begyndte at rulle, da myndighederne opdagede for store indhold af dioxin i fjerkræ. Det fremgår af den rapport, der blev offentliggjort 6. januar, og som den tyske forbundsregering sendte videre til EU fredag.
Det fremgår ikke af rapporten, hvilken producent hønsene stammer fra. Myndighederne i delstaterne har ikke været ude med offentlige advarsler.
Det skyldes, at der "ikke var nogen umiddelbare sundhedsskadelige virkninger forbundet med at spise dem," citerer Focus fra rapporten fra Forbundsministeriet for Forbrugerbeskyttelse.
Ministertalsmand Hahne sagde fredag aften, at meget tyder på, at Harles und Jentzsch har snydt sine kunder og solgt og leveret dem blandingsfedtsyrer som dyrt foderfedt til den dobbelte pris og dermed tjent 500 euro per ton.
Til avisen Westfaler Blatt sagde Hahne, at det er nærliggende at tale om falske fakturaer og sågar skattesvindel. Under alle omstændigheder er der indledt en undersøgelse af virksomheden for at have overtrådt loven om fødevarer og foder.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie