For anden dag i træk er opsendelsen af rumfærgen Discovery blevet udsat. Først satte dårligt vejr en stopper for den planlagte afgang tirsdag morgen, og nu er forsøget på at få fartøjet på vingerne onsdag morgen også aflæst, fordi der er problemer med en ventil i brændstoftanken.
- Har lige fået at vide, at det heller ikke bliver muligt i dag. Tekniske problemer. Mere senere. Utur igen, men måske kan vi så spise middag med familierne, skrev den svenske astronaut Christer Fuglesang på sin Twitter-profil, da turen var blevet udskudt endnu engang.
Rumfærgen skal på 13 dages mission til Den Internationale Rumstation med mad, reservedele, laboratorieudstyr og meget andet. 16 lande er med i rumstationen - et projekt til 100 milliarder dollar (520 milliarder kroner).
Den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, har endnu ikke fastsat et nyt tidspunkt for Discoverys afgang.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie