DMI: Voldsom tornado i USA er usædvanlig
Foto: Gene Blevins /Scanpix
Gene Blevins /Scanpix
Selv om det er højsæson for tornadoer i Midtvesten i USA, er det sjældent, at vejrfænomenet er så ødelæggende og dødeligt, som den tornado der indtil nu har kostet 91 liv i staten Oklahoma.
Det fortæller John Cappelen, der er klimatolog hos Danmarks Meteorologiske Institut.
- Det er heldigvis ikke hverdagskost. Der er mange tornadoer hvert år. Man snakker om, at man i det centrale USA er på tornadoernes motorvej, så der dannes mange tornadoer derovre. De bliver heldigvis ikke så kraftige som denne her, siger John Cappelen.
To skoler og mange huse er jævnet med jorden i forstadsområdet Moore ved Oklahoma City, hvor tornadoen ramte. Blandt de omkomne er mindst 20 børn og mange børn savnes stadig.
Tornadoen havde vindhastigheder på op til 320 kilometer i timen, og den var i kontakt med jorden i 40 minutter, hvilket er meget længe for tornadoer, fortæller John Cappelen.
- De fleste tornadoer har ikke kontakt med jorden så længe, som den her havde. Det er ikke almindeligt, at kontakten bliver ved så længe. Lige så vel som det ikke er almindeligt, at vi er oppe i klasse fire og fem- tornadoer, siger han.
Tornadoen, der hærgede i Oklahoma, er indtil videre klassificeret som en kategori 4 tornado, der er den næstmest kraftige kategori på den såkaldt udvidet Fujita-skala, som baserer sig på ødelæggelser og som erstattede den oprindelige Fujita-skala i 2007.
De voldsomme tornadoer dannes tit over prærien i den amerikanske Midtvesten i forbindelse med kraftige tordenbyger, når varm og fugtig luft møder kold og tør luft.
Tornado-bæltet består af staterne Oklahoma, Texas, Kansas, Nebraska, South Dakota og Colarado. De bliver ramt, når kold og tør luft fra Canada og Rocky Mountains møder fugtige luftmasser fra Den Mexicanske Golf.
Tornado-sæsonen løber fra det tidlige forår til efteråret.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie