Dødstal fordoblet under australsk hedebølge
Der var i sidste uge usædvanligt mange dødsfald i den australske delstat Victoria, og det kan skyldes den hedebølge, som ramte den sydlige del af Australien, mener myndighederne.
På de syv dage, hvor dagtemperaturen ofte var over 40 grader, registrerede myndighederne 203 dødsfald. Det er ifølge den australske tv-station ABC dobbelt så mange, som det gennemsnitlige antal på en uge i Victoria, hvor millionbyen Melbourne ligger.
Varmen var især hård ved mange ældre samt folk med hjertesygdomme eller psykiske lidelser, siger Stephen Cordner, direktør for Victoria Institute of Forensic Medicine, om de ekstraordinært mange dødsfald.
Under den forrige hedebølge i Victoria i 2009 var der 370 flere dødsfald end normalt på en uge.
Også i delstaterne New South Wales og South Australia var det usædvanligt varmt i den forgangne uge med temperaturer visse steder på over 45 grader.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie