I dag tirsdag får Michael Jacksons medieombruste læge, Conrad Murray, vished om, hvor længe han skal ruske tremmer.
Han risikerer op til fire års fængsel, efter at et enigt nævningeting mandag 7. november efter 10 timers votering fandt den 58-årige Murray skyldig i uagtsomt manddrab.
Murray blev dømt skyldig i at have givet verdensstjernen en dødelig dosis Propofol. Et bedøvelsesmiddel, som normalt kun bruges til at bedøve patienter under operation, og altså ikke som behandling af søvnløshed, som sangeren led af.
Under den seks uger lange retssag, erklærede Murray sig "ikke skyldig" i uagtsomt manddrab.
Anklagerne skitserede dog en beregnende kvaksalver, der stod bag en dødelig overmedicinering, et sent opkald efter en ambulance og utilstrækkelige genoplivningsforsøg af Michael Jackson.
Murray, der har siddet varetægtsfængslet i de seneste tre uger, risikerer ud over fire års fængsel at miste retten til at udøve sin lægegerning i fremtiden.
Det er nu op til dommer Michael Pastor at bedømme. Han er kendt for at være hård, men han kan også vælge at give Murray en betinget dom eller husarrest.
- Det er en sag, hvor slutresultatet var et menneskes død, understregede dommeren, da han for tre uger siden afviste at løslade Murray mod kaution.
Uanset om dommen ender med maksimumstraffen, mener juridiske eksperter, at den forkætrede læge vil drage fordel af en ny lov i Californien, hvor fængslerne er kronisk overfyldte.
Den ny lov betyder, at dømte, der ikke anses for at være farlige, kan afsone i de lokale arresthuse. Men de mangler ligesom statsfængslerne plads til at huse de indsatte, og derfor løslades hovedparten af fangerne, før de har afsonet deres straf.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie