Dommer afslører bagedyst-vinder i Storbritannien
Dommeren Prue Leith sidder i midten på billedet. Til venstre er værterne Sandi Toksvig og Noel Fielding. Til højre for Prue Leith sidder dommeren Paul Hollywood. De interviewes af Richard Bacon.
Bake Off sendes på den britiske kanal Channel 4. Foto: /ritzau/Francesca Gosling (arkiv)
/ritzau/Francesca Gosling (arkiv)
En dommer i Bake Off, den britiske store bagedyst, har ved en fejl afsløret vinderen timer før finalen i tv.
En dommer af Great British Bake Off, den britiske store bagedyst, har ved en fejl afsløret vinderen, inden millioner af seere sætter sig til rette foran skærmen for at følge bagefinalen.
Programmet, der er indspillet på forhånd, har ni millioner seere, og finalen sendes i aften.
En af dommerne er nu i Bhutan. Her er tidsforskellen kikset for hende, og hun har røbet navnet på vinderen på Twitter.
Navnet er offentliggjort tirsdag eftermiddag, men programmet kan først ses tirsdag klokken 21 dansk tid.
Dommeren er den 77-årige Prue Leith, og hun har undskyldt for fadæsen.
- Jeg er så ked af min fadæse her til morgen over for showets fans. Jeg er i en anden tidszone, lyder hendes forklaring på Twitter.
Sagen er omgående blevet et kæmpe samtaleemne på de sociale medier i Storbritannien.
I Bake Off - eller Den store bagedyst - konkurrerer amatørbagere om at lave de bedste kager.
En af dem elimineres hver uge, indtil der kun er tre tilbage.
De skal så kæmpe om at bage den bedste kage i finalen, hvis vinder altså nu er afsløret.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie