Domstol i Gaza dødsdømmer tre for drab på Hamasleder
Den militante Hamas- bevægelse har for nylig afsagt dødsdomme over narkotikasmuglere. Søndag blev tre mænd dømt til døden ved en af Hamnas nedsat militær domstol. To af dem skal hænges, mens den tredje skal skydes. Foto: /ritzau/AP/Adel Hana
/ritzau/AP/Adel Hana
Tre mænd dømt til døden af Hamas for drab på militær leder og for påstået samarbejde med Israel.
I Gaza har den regerende Hamas-bevægelse dømt tre mænd til døden for indblanding i et drab på en højtstående militær leder i Hamas, Mazen Fuqaha, den 24. marts.
Efter en retssag på fire dage blev de tre mænd dømt til døden ved en af Hamas nedsat militær domstol. To af dem skal hænges, mens den tredje skal skydes.
En af mændene er blevet dømt for selve drabet, mens de andre to er blevet udpeget som ærkefjenden Israels hjælpere.
En optagelse, hvor manden tilstår at have begået, hvad han dømmes for, bliver kritiseret af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, da Hamas torturerer fanger.
Mazen Fuqaha blev skudt og dræbt i nærheden af sit hjem i Gaza City den 24. marts.
Israel har hverken bekræftet eller dementeret indblanding i drabet.
To af de dømte er 38 år, mens den tredje er 44 år.
Israels forsvarsminister, Avigdor Lieberman, har i et interview med avisen Yedioth Ahronoth sagt, at drabet var et udslag af en intern strid i Hamas.
Israel fængslede Fuqaha i 2003 for at have planlagt angreb mod Israel. Han blev idømt ni års fængsel. Han blev løsladt i 2011, da Israel løslod over 1000 palæstinensere til gengæld for frigivelsen af en tilfangetagen israelsk soldat.
Israelske medier siger, at Fuqaha fortsatte med at planlægge Hamas-angreb på Israel efter sin løsladelse.
Både palæstinensiske og internationale menneskerettighedsgrupper har gentagne gange fordømt dødsstraf og opfordret Hamas og De Palæstinensiske Selvstyremyndigheder til at ophæve den.
Hamas har dømt 109 mennesker til døden og henrettet over 20 af dem siden 2007, hvor gruppen overtog kontrollen over Gaza efter en kort borgerkrig med Fatah under ledelse af den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas.
Hamas, som i flere vestlige lande oplistes som en terrorgruppe, har for nylig antydet, at det i sit politiske program vil sløjfe et direkte krav om Israels udslettelse.
Israel har dog ikke tillid til intentionerne i dokumentet. Premierminister Benjamin Netanyahus talsmand mener, at det er spil for galleriet.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie