To præsidentkandidater er blandt fire fremtrædende kenyanere, der mandag blev sigtet ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) for deres rolle i de voldsomme uroligheder, der fulgte efter valget i Kenya for fire år siden.
- Efter at have gennemgået de beviser, der er fremlagt af anklagemyndigheden, har dommerkontoret besluttet at bekræfte sigtelserne mod fire af de seks mistænkte, siger chefdommer Ekaterina Trendafilova.
To af de sigtede er William Ruto og finansminister Uhuru Kenyatta, der begge blev betragtet som nogle af de førende udfordrere for premierminister Raila Odinga ved det kommende præsidentvalg, der skal holdes senest i marts 2013.
Desuden mener domstolen også, at der er tilstrækkeligt med beviser til at rejse sigtelse mod radioværten Joshua arap Sang samt præsident Mwai Kibakis højre hånd, den 64-årige rådgiver Francis Muthaura.
Den politiske rivalisering i 2008 mellem Kibaki og Odinga fik deres tilhængere til at gå amok flere steder i landet, og medier kunne rapportere om mord og etniske fordrivelser.
ICC-anklagerens kontor har tidligere anslået, at 1133 mennesker blev dræbt, og flere end 663.000 andre blev fordrevet efter sammenstød mellem rivaliserende partitilhængere, da de politiske optøjer udviklede sig til etniske drab.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie