Dræberbier går løs på folk på kirkegård i Nicaragua
10 personer er blevet indlagt efter mødet med de menneskeskabte afrikaniserede bier, også kaldt dræberbier.
10 personer er blevet indlagt på et hospital i Nicaragua, efter at de blev angrebet af en sværm af såkaldte dræberbier, mens de var ved at rydde op på en kirkegård i Esteli forud for De Dødes Dag, der er en festdag i det meste af Mellemamerika.
Ifølge myndighederne i Nicaragua forsøgte personerne at ødelægge biernes reder, hvilket fik dræberbierne til at gå til angreb.
Alle 10 personer er indlagt med allergiske reaktioner.
Afrikaniserede bier, som de mere korrekt hedder, er en meget aggressiv bi-art, der er en krydsning mellem den europæiske bi og den tanzaniske bi.
Den er blevet til efter menneskelige forsøg i Brasilien og har siden spredt sig over det meste af Sydamerika, Mellemamerika og det sydlige USA.
Den særlige birace har mange steder udkonkurreret de eksisterende biracer. Den er bedre til at finde nye steder at bo, hvis der eksempelvis er mangel på føde i et område.
Dræberbier har normalt mange flere droner til at vogte deres reder, og de sværmer mere aggressivt end deres europæiske ophav.
Det kræver omkring 800 bistik fra dræberbien, før et menneske dør.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie