Droneangreb rammer olieanlæg i Saudi-Arabien
Billeder postet på sociale medier viser flammer og røg stige op fra Aramco-olieanlægget i byen Abqaiq i Saudi-Arabien. Foto: Sociale medier / Reuters/Reuters
Sociale medier / Reuters/Reuters
Houthi-oprørerne har taget skylden for droneangreb, som lørdag har ramt olieanlæg i Saudi-Arabien.
Droneangreb har lørdag ramt to store olieanlæg i det østlige Saudi-Arabien.
Det oplyser det saudiske indenrigsministerium.
En militær talsmand for houthi-oprørerne siger, at bevægelsen stod bag droneangrebene.
Talsmanden tilføjer over for tv-stationen al-Masirah, at i alt ti droner var sendt i luften med kurs mod olieanlæg i Saudi-Arabien.
Det er endnu ikke oplyst, om der er tilskadekomne ved angrebet.
Indenrigsministeriet oplyser, at undersøgelser af angrebene er i gang.
Efter angrebene udbrød der en større brand, som nu er under kontrol, oplyser ministeriet.
Et af droneangrebene ramte et stort olieanlæg i Buqyaq nær Dammam i kongerigets østlige provins.
Olieanlæggene tilhører Aramco, et statsejet saudiarabisk selskab, som regnes for at være verdens største olieselskab i såvel produktion som i reserver.
Videoer postet på sociale medier viser flammer og tykke røgskyer stige op over anlægget. Noget, der lyder som skud, kan høres i baggrunden.
Det er umiddelbart ikke klart, om lørdagens angreb får konsekvenser for produktionen af olie.
Selskabet har ikke umiddelbart svaret på spørgsmål fra nyhedsbureauet AP om angrebet.
I august udløste et droneangreb fra houthi-oprørernes side en brand i et naturgasanlæg, men her var der ikke meldinger om tilskadekomne.
Houthierne har foretaget adskillige angreb hen over grænsen i angreb, som gruppen betegner som gengældelse for de saudiskledede luftangreb i Yemen.
Krigen i Yemen har udviklet sig til en af verdens værste humanitære kriser.
Over 90.000 mennesker er blevet dræbt siden 2015, og mange yemenitter sulter.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie