Dronning Elizabeth er dybt bedrøvet over Mandelas død
Storbritanniens dronning Elizabeth II er "dybt bedrøvet" over at høre, at Sydafrikas tidligere præsident og frihedsforkæmper Nelson Mandela er død.
- Hendes majestæt mindes med stor varme sine møder med Hr. Mandela.
- Han arbejdede utrætteligt for sit lands bedste, og hans arv er det fredelige Sydafrika, som vi kender i dag, siger dronning Elizabeth II i en pressemeddelelse fra Buckingham Palace ifølge BBC.
Den sydafrikanske præsident, som døde i en alder af 95 år, var på sit første officielle besøg i Storbritannien i 1996.
Han døde torsdag i sit hjem i Johannesburg efter lang tids sygdom.
Venner og familie til Nelson Mandela samledes tidligere torsdag i den sydafrikanske frihedshelts hjem, skriver AFP.
Et stort antal biler med besøgende ankom til hans hjem. To af Mandelas børnebørn og en nær ven af familien var blandt dem, som blev set på vej ind i bygningen.
Sydafrikas største ikon, Nelson Mandela havde et langt og enestående liv.
Hans politiske karriere omfatter 15 år som frihedskæmper, 27 år som fange og fem år som Sydafrikas første sorte præsident.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie