Efter et overraskende tronskifte hyldes Demokraternes Harris i Chicago

Kamala Harris' vej til at blive Demokraternes bud på den næste amerikanske præsident har været utraditionel.

Men nu står hun der, efter at præsident Joe Biden opgav at søge genvalg - som den første præsident siden 1968.

En kikset tv-duel med Donald Trump blev starten på enden for Biden, og i stedet jagter hans vicepræsident fire år i Det Hvide Hus.

Nu skal amerikanernes billede af hende så for alvor tegnes, når Demokraternes partikonvent mandag indledes i Chicago.

Hun er allerede officielt valgt som kandidat, og konventet handler i høj grad om at få hende til at stå i egen ret som kandidat.

Det vurderer Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet (SDU).

- Selv om mange ved, at Kamala Harris er vicepræsident, har hun stadig et markant behov for at præsentere sig selv og at være den, der gør det - snarere end at lade sine politiske modstandere gøre det.

Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, har fra start skudt med skarpt. Blandt andet mod Harris' race.

Nu venter flere dage med taler fra store skikkelser i partiet, inden Harris torsdag selv går på talerstolen i Chicago.

Blandt andre tidligere præsident Barack Obama ventes at gå på scenen.

Håbet er, at deres popularitet kan smitte af. Samtidig kan de angribe Trump, så hun ikke behøver at gøre det.

- Hun skal på en eller anden måde fremstå mere statsmandsagtig, end at hun skal angribe sin modkandidat, siger Niels Bjerre Poulsen.

Også præsident Joe Biden skal tale ved partikonventet.

Han er gået fra hovedperson til nu at spille en birolle, efter at han med henvisning til partiets og landets interesse opgav sit kandidatur efter tiltagende pres.

Senere fortalte han i et interview med CBS Sunday Morning, at flere af hans partifæller i Senatet og Repræsentanternes Hus - de to kamre i Kongressen - mente, at han ville skade dem i deres valgkampe.

- Jeg var bekymret for, at hvis jeg blev i valgkampen, ville det blive temaet, lød det.

I stedet pegede han på sin vicepræsident, 59-årige Kamala Harris, som siden blev officielt nomineret efter en virtuel afstemning.

Hun har valgt Tim Walz, guvernør i den amerikanske delstat Minnesota, som sin vicepræsidentkandidat.

Bidens exit kom kort efter Republikanernes partikonvent, hvor tidligere præsident Donald Trump blev valgt som præsidentkandidat.

Konventet var bygget op om, at Joe Biden var modstanderen. Udskiftningen stak derfor en kæp i hjulpet på effekten af det.

- Forventningen er normalt, at det (konventet, red.) giver et par hop op i meningsmålingerne for kandidaten, siger Niels Bjerre-Poulsen fra SDU.

- I det øjeblik, Biden trak sig, føltes det republikanske partikonvent som spild - simpelthen fordi hele opmærksomheden havde været lagt til rette på, at det var Biden, som var modkandidaten, lyder det.

Inden Biden trak sig, viste målingerne en lille føring til Donald Trump i valgkampen. Men siden er stemningen vendt.

Målinger giver Kamala Harris føringen, og ifølge lektoren har Harris haft et par overraskende gode uger.

Han fortæller, at der var noget tvivl om, hvorvidt hun ville stå svagere, fordi hun ikke havde været igennem et primærvalg. Men det er der ikke noget, der tyder på.

Derfor skal partikonventet dels være med til at forlænge den bølge, hun rider på.

- Dels er det også en lejlighed for, at man manifesterer opbakningen bag kandidaten, siger han.

Demokraternes konvent varer fra 19. til 22. august.

To og en halv måned senere skal amerikanerne til stemmeurnerne - 5. november.

/ritzau/