Egypten idømmer 12 Mursi-støtter lange straffe
En egyptisk domstol har dømt 12 støtter af landets afsatte præsident Mohamed Mursi til 17 års fængsel.
De 12 personer fra Det Muslimske Broderskab var anklaget for deltagelse i voldelige protester for en måned siden, skriver egyptiske statsmedier.
Ifølge nyhedsbureauet Mena var de dømte anklaget for at angribe hovedkvarteret for den islamiske læreanstalt al-Azhar, som støttede militærets beslutning om at afsætte Mursi 3. juli.
Flere end 1000 personer er blevet dræbt i sammenstød mellem Mursi-støtter og sikkerhedsstyrker, siden præsidenten blev afsat og en bølge af uro rullede over hele landet.
De 12 dømte blev anholdt efter sammenstød i oktober foran al-Azhar.
En retssag mod Mohamed Mursi, som risikerer dødsstraf, blev udsat i starten af november.
Søndag blev 14 andre Mursi-støtter frifundet ved en egyptisk domstol for anklager om deltagelse i voldelige sammenstød under oprøret.
Mohamed Mursi fik et år på posten som præsident, og han regnes for landets første folkevalgte frontfigur.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie