Urolighederne fortsætter tilsyneladende med uformindsket styrke i Egypten.
Lørdag er der meldinger om voldsomme sammenstød mellem politi og regeringsfjendtlige demonstranter i den nordlige by Alexandria.
Et vidne fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at politiet bruger tåregas og har affyret skud mod folkemængden.
Demonstranterne kræver, at præsident Hosni Mubarak træder tilbage.
Vidnet fortæller desuden, at fredagens sammenstød i byen har kostet 20 personer livet. Den samme melding kommer fra korrespondenten fra den arabiske tv-station al-Jazeera.
Også i hovedstaden Kairo er flere tusinde gået på gaden lørdag. Flere bygninger står stadig i brand efter fredagens voldsomme uroligheder, og Ritzaus udsendte på stedet beretter om en anspændt stemning.
Der er endnu ikke meldinger om sammenstød i hovedstaden, selv om militæret lørdag igen har advaret mod, at demonstranterne samles.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nykøbing FC sejrer i Vanløse
Cirkusdirektrice Hanne Berdino er død - 81 år
Lolland-Falsters biskop er en del af flertal: Vil have ny placering af store bededag
Millionbesparelse er imod loven: Borgernes vel eller politikernes ønsker
Plejefar nægter overgreb: - Det var upassende kontakt
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned