Ekspert: Sportsbegivenhed er en fordel for terrorister
Terrorister vil gerne ramme sportsbegivenheder, som maratonløbet i Boston, vurderer en USA-ekspert. Og det er der flere grunde til.
- Fordelen for en terrorist ved sportsbegivenheder er, at der er mange mennesker samlet på et lille sted. Derudover er det lettere at ramme, end når man skal ind i en bygning, hvor sikkerheden efterhånden er meget høj, siger Mette Nøhr Claushøj til Ritzau.
Hun er USA-ekspert og analytiker og peger yderligere på, at overraskelsesfaktoren også spiller ind ved sportsbegivenheder.
- Det handler også om at ramme befolkningen på et sted, hvor det er hyggeligt og overhovedet ikke har noget med terror at gøre.
- Når folk mindst forventer det og er på udflugt med familien, sker der sådan noget her. Det gør overraskelsesmomentet ret stort, siger hun.
Mandag sprang to bomber ved Boston Marathons mållinje, og de amerikanske myndigheder oplyser, at tre er dræbt af eksplosionerne, mens over 100 er såret.
- Det er jo svært at sikre et maraton, og det er givetvis derfor, at man har valgt dette sted. Men man må ikke glemme, at der alligevel har været høj sikkerhed, siger Mette Nøhr Claushøj og henviser til, at politiet nåede at demontere mindst én anden bombe, før den sprang.
Mette Nøhr Claushøj understreger, at man endnu ved, hvem der står bag angrebet, men hun har svært ved at forestille sig, at det ikke er terror.
- Når der bliver sprunget bomber med det formål at slå folk ihjel, så er det svært at se det som andet end terror, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie