Ekssoldat udløser selvmordsbombe ved ambassade i Montenegro
Bevæbnet politi på vagt ved ambassaden i Montenegros hovedstad, Podgorica, torsdag. Foto: Scanpix/Savo Prelevic
Scanpix/Savo Prelevic
En 43-årig serber kastede en håndgranat mod USA's ambassade i Montenegro og sprængte derpå sig selv i luften.
En selvmordsbombemand har angrebet den amerikanske ambassade i Montenegro, oplyser politiet i den lille Balkan-stat.
Manden kastede først noget, der menes at være en håndgranat, over det hegn, der omkranser ambassaden. Derpå gik han et par skridt væk og sprængte sig selv i luften.
Det oplyser politiet i en meddelelse.
Ingen andre mennesker end manden selv kom til skade. Selvmordsbomben forårsagede et hul i fortovet, men ellers er der ikke sket skade.
Manden var ikke tidligere straffet, og angrebet var ikke en terrorhandling, siger politiet ifølge nyhedsbureauet AP.
Myndighederne er nu ved at undersøge, om han handlede på egen hånd, eller om flere var involveret i angrebet, der skete omkring midnat natten til torsdag.
Torsdag morgen var montenegrinsk politi med automatvåben sat ind for at bevogte ambassaden efter det natlige angreb.
Ambassaden holder lukket torsdag og opfordrer amerikanske statsborgere til at holde sig fra stedet.
Politiet i Montenegro oplyser, at gerningsmanden er en 43-årig mand fra Serbien.
Manden er krigsveteran, skriver den serbiske avis Vijesti. Samme oplysning kommer fra en unavngiven montenegrinsk politikilde, der har talt med AP.
Hans motiv for at angribe den amerikanske ambassade er endnu uklart, oplyser talspersoner for politiet på en pressekonference.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie