EL: Søvndal bør støtte Holland i Greenpeace-sag
Enhedslisten opfordrer udenrigsminister Villy Søvndal (SF) til, at Danmark skal bakke Holland op i den voldgiftssag, som hollænderne fredag har rejst mod Rusland for at få frigivet 30 aktivister og Greenpeace-skibet Artic Sunrise.
Greenpeace-aktivisterne er tiltalt for pirateri, der efter russisk lovgivning kan give op til 15 års fængsel.
- Udenrigsministerens hidtidige passive tilgang er simpelthen ikke i orden. Fredelige miljøaktivister er ikke pirater, og det er afgørende, at Rusland ikke slipper af sted med deres voldsomme fremfærd, siger menneskerettighedsordfører Nikolaj Villumsen (EL).
Danskeren Anne Mie Roer Jensen og 29 andre Greenpeace-aktivister blev anholdt efter en aktion i Det Arktiske Ocean for to uger siden. Aktivisterne er varetægtsfængslet i 60 dage - en afgørelse, de alle har anket.
- Jeg vil på det kraftigste appellere til udenrigsministeren om at gribe chancen.
- Vi har en ung dansk kvinde siddende i russisk varetægt, og jeg frygter ærlig talt, at hun og de andre vil blive ofre for en unfair retssag, hvis ikke regeringen skrider ind, siger Nikolaj Villumsen i en kommentar til voldgiftssagen.
I henhold til FN's havretskonvention skal en mægler nu prøve at få hollændere og russere til at enes om Artic Sunrise, der er indregistreret i Holland. Afgørelsen er i givet fald bindende.
Hvis der ikke er opnået fremskridt i løbet af to uger, er næste skridt, at Holland indbringer sagen for Den Internationale Havretsdomstol i Hamburg.
Ifølge Greenpeace indledes aktivisternes appelsager i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie