En død og 3000 anholdt under protester mod hviderussisk valg
Det var voldsomme scener, der udspillede sig søndag aften, efter at præsident Aleksandr Lukasjenko blev udråbt som vinder efter valget i Hviderusland. Foto: Sergei Gapon/Ritzau Scanpix
Sergei Gapon/Ritzau Scanpix
Søndagens præsidentvalg er blevet efterfulgt af voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter.
Mindst én person er død i forbindelse med voldsomme protester i Minsk efter søndagens valg i Hviderusland.
Det meddeler menneskerettighedsgruppen Spring 96 ifølge Reuters.
Derudover er adskillige blevet såret, og omkring 3000 er ifølge det hviderussiske politi blevet anholdt.
Protesterne brød ud, efter at præsident Aleksandr Lukasjenko blev udråbt som vinder af valget.
Ifølge den hviderussiske valgkommission fik Aleksandr Lukasjenko godt 80 procent af stemmerne ved søndagens valg.
Lukasjenko har siden 1994 været præsident i Hviderusland, der ofte betegnes som Europas sidste diktatur.
En række af Lukasjenkos politiske modstandere og modkandidater blev anholdt forud for søndagens valg.
Tilbage stod den 37-årige blogger og aktivist Svetlana Tikhanovskaja som det bedste bud på en modkandidat.
Hun fik ifølge valgkommissionen 9,9 procent af stemmerne ved valget. Tikhanovskaja accepterer ikke resultatet af valget.
- Dette resultat ligger milevidt fra nogen virkelighed, sagde hendes talsmand søndag aften.
Sent søndag aften udbrød der gadekampe mellem politi og demonstranter i hovedstaden Minsk.
Politiet anvendte blandt andet chokgranater mod demonstranterne.
Tv-billeder fra mediet Radio Liberty har vist unge demonstranter med blod i ansigtet efter sammenstød med politiet.
Efter flere timers kaoslignende tilstande oplyste det hviderussiske indenrigsministerium natten til mandag, at "politiet har kontrol over situationen".
Det skriver det statslige nyhedsbureauet Belta.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie