En dræbt og 10 såret af granater i Liege

En person er dræbt og mindst 10 er såret, efter at en mand tirsdag kastede fire mindre granater mod et busstoppested i den belgiske by Liege, skriver nyhedsbureauet Belga.

Den dræbte menes at være gerningsmanden selv.

Ifølge de første oplysninger er det en mand i 40'erne, som ville begå selvmord ved at klatre op på en afsats ved at bageri. Herfra kastede han flere granater mod busstoppestedet.

Der er rapporter om skud, skriver Belga. Politiet har afspærret området.

Liege ligger omkring 100 kilometer sydøst for Bruxelles i den fransk-talende del af Belgien.

/ritzau/AFP

En mand kaster granater mod busstoppested i Liege. Gerningsmanden menes selv at være dræbt ved angrebet.

Offentliggjort Sidst opdateret