En dræbt og 12 andre savnet efter eksplosion på Jersey
Efter en eksplosion lørdag morgen på den sydlige del af kanaløen er et antal personer savnet, siger politiet.
Politiet på øen Jersey i Den Engelske Kanal siger, at en person blev dræbt og en halv snes personer savnes efter en eksplosion i en boligblok i området Haut de Mont i Jerseys hovedstad Saint Helier.
- Efter en eksplosion lørdag morgen i Haut du Mont, Pier Road på den sydlige del af øen er et antal personer savnet, skriver politiet på Twitter.
Redningstjenester er på stedet og søger efter overlevende i den totalt sammenstyrtede treetagers bygning, hedder det.
En brand, der brød ud efter eksplosionen, blev hurtigt slukket, men eftersøgningsarbejdet er farligt på grund af fare for skred.
BBC og Sky News rapporterer, at 12 personer er savnet. To personer, som blev kvæstet, er indlagt.
Ledende politimand Robin Smith siger, at en person blev dræbt. Han forventer, at eftersøgnings- og redningsaktionen vil strække sig over flere dage.
Han siger, at brandvæsnet blev tilkaldt til stedet fredag aften, fordi der lugtede af gas.
Jersey er ikke en del af det britiske kongerige, men det hører under den britiske trone. Øen, som ikke er medlem af EU, har omkring 100.000 indbyggere. Jersey har sit eget retssystem og sit eget finansielle system.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie