En million Mercedes-Benz skal tilbage på værkstedet
En fejl i bilernes strømsystem gør, at de kan overophede og i værste fald bryde i brand. Foto: AP/Matt Rourke
AP/Matt Rourke
Efter 51 brande i Mercedes-Benz-modeller bliver en million biler tilbagekaldt over hele verden.
Daimler vil tilbagekalde en million Mercedes-Benz af nyere årgange på grund af risiko for brand. Det oplyser bilproducenten i en meddelelse.
Hidtil er der registreret 51 tilfælde af brand i en Mercedes-Benz. De 30 af dem skete på det amerikanske marked.
Der er dog ikke meldt om hverken omkomne eller tilskadekomne.
Det kan være en fejl i bilernes strømsystem, som gør, at de kan overophede.
Tilbagekaldelsen af biler vil ske over hele verden og begynde i USA i juli, når de nødvendige dele er tilgængelige, meddeler Daimler.
Det er nyere modeller, herunder også biler solgt i år, der kan være et problem med.
Knap en tredjedel af de biler, der skal tilbagekaldes, kører rundt i USA. Det drejer sig om i alt 307.629 biler. Ejerne af bilerne vil få besked senere på måneden.
Daimler har ikke umiddelbart en oversigt over, hvor mange biler der skal tilbagekaldes i andre lande.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie