Tyrkiets premierminister, Tayyip Erdogan, fordømmer et fransk lovudkast, der vil forbyde benægtelse af tyrkernes folkedrab på hundredtusinder af armeniere under Første Verdenskrig.
- Forslaget er racistisk, diskriminerende og fremmedfjendtligt. Det åbner sår i vores forhold til Paris, som det vil blive vanskeligt at hele, siger Erdogan, som aflyser alle politiske, økonomiske og militære møder med Frankrig.
Det franske lovforslag, er nu skal behandles i Senatet, har udløst harme i Tyrkiet, og en ophidset folkemængde i Ankara demonstrerede torsdag mod Frankrig.
- Vi har ikke begået folkedrab. Vi forsvarede vores hjemland. Vent på os, Frankrig. Vi er på vej, lød det taktfast.
Tyrkiet havde på forhånd truet med både diplomatiske og handelsmæssige sanktioner, hvis det franske parlament stemte for loven, selv om Frankrig er tyrkernes allierede i Nato.
Omkring 50 parlamentarikere fra alle partier støttede torsdag lovforslaget i Nationalforsamlingen i Paris.
Mange historikere bruger betegnelsen folkedrab om tyrkernes massedrab på hundredtusinder af armeniere i 1915.
Den tyrkiske regering selv taler om, at mellem 300.000 og 500.000 armeniere blev dræbt, og at mindst ligeså mange tyrkere blev dræbt under civile uroligheder og stridigheder, da Det Osmanniske Rige faldt fra hinanden.
Striden kommer på et tidspunkt, hvor Frankrig ønsker at arbejde tættere sammen med Tyrkiet om både Syrien og Iran. Tyrkiets økonomi er i kraftig vækst, og landet er ved at blive en "regional supermagt" i Mellemøsten. Et sammenbrud i de to landes relationer ville derfor kunne få vidtrækkende følger.
Det franske lovforslag vil gøre det strafbart at benægte enhver massakre, som staten har benævnt folkemord. Det er indtil nu kun Holocaust og det armenske folkedrab, der er omfattet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie