Erdogan maner til fælles kamp mod terror
Præsident Erdogan fordømmer angreb mod lufthavn og opfordrer især Vesten til at stå fast over for terror.
Verden må samle sig om kampen mod terrorgrupper, siger Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, i en udtalelse efter tirsdagens selvmordsangreb mod Istanbuls Atatürk lufthavn.
- Hvis ikke stater og hele menneskeheden samler sig til fælles kamp mod terrororganisationer, kan alle de muligheder, som vi frygter, blive til virkelighed én efter én, siger præsidenten ifølge AFP i en udtalelse.
- Vi opfordrer verden, særligt de vestlige lande, til at stå fast mod terrorismen, siger han ifølge dpa.
Erdogan fordømmer på det kraftigste angrebet, der ifølge højtstående tyrkisk embedsmand har kostet op mod et halvt hundrede mennesker livet.
Istanbuls guvernør har bekræftet, at 28 mennesker er dræbt.
Erdogan har sent tirsdag holdt krisemøde med landets premierminister, Binali Yildirim, meddeler tyrkiske medier.
Den amerikanske præsident, Barack Obama, er informeret om angrebet, siger Det Hvide Hus. USA's justitsminister, Loretta Lynch, meddelte kort forinden, at amerikanerne følger sagen tæt.
Der er ikke umiddelbart nogen grupper, der har taget skylden for angrebet.
Det er det fjerde bombeangreb, der koster menneskeliv i Istanbul alene i år.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie