Erdogan vil ransage butikker der hæver prisen på varer
Recep Tayyip Erdogan, der her taler til det tyrkiske parlament mandag, foreslår, at butikker, der hæver priserne usædvanligt meget, skal meldes til myndighederne og ransages. Foto: Umit Bektas/arkiv/Reuters
Umit Bektas/arkiv/Reuters
Indbyggere i Tyrkiet bør melde butikker, der hæver priserne meget, til myndighederne, mener Erdogan.
Hvis indbyggere i Tyrkiet lægger mærke til, at en butik hæver priserne på sine varer usædvanligt meget, bør butikken angives til myndighederne. Herefter bør myndighederne udføre ransagninger.
Sådan lyder opfordringen fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, i en tale sine partikammerater tirsdag.
- Jeg beder mit folk: Hvis der er usædvanlige prisforskelle på markedspladsen eller andre steder, så meld det til kommunen omgående, siger han.
- Hvor end der er alvorlige udsving i priser, er det vores ansvar som regering at ransage butikkernes lagre og gøre, hvad der er nødvendigt.
Ordene er faldet i en tale til medlemmer fra AK-partiet, som Erdogan også er leder af. Erdogans tale kommer, dagen efter at han har åbnet det tyrkiske parlament efter sommerferien.
Det er ikke umiddelbart klart, om der var en særlig anledning til opfordringen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie