Etagebygning er styrtet sammen i Kenyas hovedstad
Beboere blev evakueret inden bygning styrtede sammen, men nogle sneg sig tilbage, fortæller øjenvidne.
En syv etager høj bygning er mandag styrtet sammen i Kenyas hovedstad, Nairobi. Årsagen til bygningskollapset kendes endnu ikke.
Det er også uvist, hvor mange personer der befandt sig i bygningen, men myndighederne oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at mindst 15 personer savnes.
Et øjenvidne ved navn Kamau Mwangi oplyser til den kenyanske avis The Star, at beboerne i bygningen blev evakueret af politifolk ved 19-tiden mandag aften.
Det skete, efter at bygningen havde vist tegn på at kunne falde sammen.
- Men nogle folk sneg sig tilbage for at hente ejendele, før bygningen gav efter. Vi har ikke været i stand til at undersøge det, men vi mener, at nogle personer kan være fanget (i murbrokkerne, red.), siger Kamau Mwangi.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie