Selv om Grækenlands gældsproblemer står øverst på dagsordenen ved søndagens EU-topmøder i Bruxelles, er der også fokus på Italiens skrantende økonomi.
Især Tyskland, der betaler broderparten af regningerne for at redde Grækenland, er bange for, at Italien bliver suget med i gældskrisen og kan være det næste euroland, der skal reddes
Både den tyske forbundskansler, den franske præsident og EU's præsident har talt med store bogstaver over for Italiens præsident, Silvio Berlusconi, på møder i periferien af topmødet.
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, mødtes ifølge det franske nyhedsbureau AFP med Berlusconi allerede lørdag aften. Og søndag havde Merkel et nyt møde med Berlusconi, nu også med deltagelse af Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy.
Ifølge en diplomat var målet "at lægge pres på Berlusconi".
Den italienske statsgæld er på 120 procent af bruttonationalproduktet, hvilket er dobbelt så højt som tilladt i EU.
Merkel advarede i en tale tidligere lørdag om, at hvis ikke det bliver rettet op, "så er det lige meget hvor høj en brandmur, man bygger. Det vil ikke hjælpe med at genvinde markedernes tillid".
Den Europæiske Centralbank greb i august ind til støtte for Italien og opkøbte italiensk statsgæld.
Det italienske parlament vedtog budgetbesparelser i både juli og september, men EU-Kommissionen lagde i sidste uge pres på Italien for at give gennemførelsen af besparelser og en række reformer højeste prioritet.
Da Silvio Berlusconi efter mødet med Merkel lørdag blev spurgt, om han havde fået overbevist hende om, at han har i sinde at spare og reformere økonomien, svarede han kort: "Det tror jeg nok".
En diplomat, der deltog i mødet, siger derimod til AFP, at Berlusconi "virkede meget lidt stemt for at gøre mere".
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie