Tydeligt irriterede euro-ledere gik onsdag aften til møde med Grækenlands premierminister, George Papandreou, i Cannes forud for G-20-topmødet, der begynder torsdag.
Papandreou har skabt vrede i EU og eurozonen, efter at han mandag meddelte, at der skal afholdes en folkeafstemning om den krise- og gældssaneringspakke, som euro-landene i sidste uge møjsommeligt fik stykket sammen for redde Grækenland fra at gå bankerot.
Før mødet onsdag aften med Papandreou mødtes en række tunge toppolitikere for at diskutere den græske afstemning.
Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy og Tysklands kansler, Angela Merkel, der var hovedarkitekterne bag den græske redningspakke, mødtes med EU-præsidenten, Herman Van Rompuy, EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso og direktør for IMF, Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde.
Alle er vrede over den græske afstemning, der på ny har skabt usikkerhed om den græske gældskrise.
- Vi tog beslutningen (om den græske gældssanering, red.) i sidste uge i enighed mellem de 17 eurolande. Vi kan ikke tillade, at nogen undsiger denne beslutning, siger eurozonens formand Jean-Claude Juncker.
Rapporter fortæller, at en tydelig rasende Sarkozy i skarpe vendinger kaldte Papandreou til Cannes, efter at afstemningen blev kendt, for at give den græske regeringsleder tørt på.
Eurolederne skal angiveligt være enige om, at det ikke længere er muligt at overtale Papandreou til at opgive folkeafstemningen.
I stedet vil de forsøge at få grækerne til at afholde afstemningen hurtigst muligt for at få en afklaring.
Desuden ventes det, at Sarkozy og Merkel vil forsøge at få Papandreou til at formulere afstemningen om krisepakke sådan, at grækerne skal tabe stilling til, om de vil være med i euroen og dermed sige ja til redningspakken eller melde sig ud af euroen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie