Europa markerer Waterloo-årsdag med opfordring til enhed

Kongelige og diplomater fra store dele af Europa er torsdag samlet i Belgien for at markere 200-års-dagen for slaget ved Waterloo.

Slaget, der kom til at ændre Europas fremtid, blev indledt 18. juni for 200 år siden. Det varede en hel dag og resulterede i et sviende fransk nederlag, som samtidig kom til at markere afslutningen på to årtiers konstant krig i Europa.

I dag er Europas fokus på forsoning, enhed og sammenhold i "det europæiske projekt", understreger den belgiske premierminister, Charles Michel, i sin tale.

Han peger på, at der også i dag er udfordringer på Europas dørtrin i form af eksempelvis konflikten i Ukraine og de økonomiske vanskeligheder, der har ramt flere lande i Europa.

- Gårsdagens fjender er dagens allierede, siger Michel til de forsamlede i Waterloo torsdag.

Belgien har i flere århundreder ligget midt mellem rivaliserende europæiske stormagter og har derfor været slagmark for opgør mellem andre lande.

Torsdag er konger og hertuger fra flere hjørner af Europa samlet i Waterloo, men hverken den franske præsident, François Hollande, eller den tyske forbundskansler, Angela Merkel, deltager. De to lande nøjes med at sende deres ambassadører.

Torsdag og de kommende dage ventes omkring 200.000 besøgende at lægge vejen forbi Waterloo, hvor der i de kommende to dage vil være en genopførelse af slaget, hvor Napoleons 93.000 mand store hær måtte bøje sig for overmagten fra de 125.000 britiske, prøjsiske og belgisk-hollandske soldater.

Kampene ved Waterloo kostede 10.000 døde og 35.000 sårede. Napoleon selv døde i 1821 i sit tvungne eksil på øen Sankt Helena i det sydlige Atlanterhav.