Europarådet frygter slyngelstat i Libyen

Der er stor fare for, at Libyen ender som en lovløs stat på Europas dørtærskel efter Muammar Gaddafis fald, mener Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland.

Jagland siger, at Libyen kan udvikle sig som Somalia og blive et såkaldt sammenbrudt land eller en "slyngelstat".

- Det store spørgsmål er, hvordan man kan undgå det, siger Jagland, som fredag havde møder med EU's udenrigspolitiske chef, Cathrine Ashton, og Tyrkiets udenrigsminister, Ahmet Davutoglu, om situationen i Libyen og i det ørige Nordafrika.

Jagland er med i en nyoprettet gruppe, der er nedsat af FN's generalsekretær, Ban Ki moon, for at koordinere verdenssamfundets respons på krisen i Libyen og i resten af regionen. Han påpeger, at det internationale samfund ved meget lidt om oppositionen i Libyen.

I Tunesien skal Europarådet bistå i arbejdet med at forberede et nyt valg og en ny forfatning. /ritzau/NTB

Offentliggjort Sidst opdateret