Europas stormagter til Kasakhstan: Vold er aldrig løsningen
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, besøger fredag Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i Paris. Ved et pressemøde opfordrer de begge Kasakhstan til at skrue ned for volden.
Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Protester har ført til voldelige sammenstød. Sikkerhedsstyrker er beordret til at skyde uden varsel.
Flere europæiske stormagter opfordrer Kasakhstan til at stoppe volden i landet.
Både Frankrig, EU og Tyskland kommer med appeller til det tidligere sovjetiske land.
- Vold kan aldrig være et passende svar.
- Tyskland opfordrer alle parter til at deeskalere og nå frem til en fredelig løsning på situationen, siger Christiane Hoffmann, talskvinde for den tyske regering, fredag.
Fredag har Kasakhstans præsident, Kasym-Jomart Tokajev, beordret sikkerhedsstyrker til at skyde uden advarsel under urolighederne i landet.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger, at han er bekymret over udviklingen. Han vil holde øje med situationen, lyder det videre.
EU står klar til at hjælpe, hvor man kan. Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
- Borgeres rettigheder og sikkerhed er fundamentalt og skal garanteres.
- Jeg opfordrer til at stoppe volden og til at udvise beherskelse, siger hun.
Der har været uroligheder siden begyndelsen af ugen. De blev antændt af højere priser på brændstof og har siden taget til i styrke.
Demonstranterne mener, at de højere priser er uretfærdige med tanke på landets store energireserver.
Det har ført til voldelige sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker. Flere demonstranter og sikkerhedsstyrker har mistet livet under urolighederne.
Indenrigsministeriet har fredag oplyst, at 26 "væbnede kriminelle" er blevet "udryddet". Mere end 3000 er blevet anholdt.
18 personer fra politi og nationalgarden er blevet dræbt i forbindelse med protesterne.
Mens Europa er kritisk over for Kasakhstans håndtering af urolighederne, har Kina et andet syn på sagen.
Kinas præsident, Xi Jinping, lovpriser landets "stærke tiltag" mod demonstranterne. Den udmeldingen kommer han med fredag ifølge statslige medier.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie