Danmark kan sammen med resten af EU's 27 medlemslande i fremtiden blive underlagt en undersøgelse af de nationale budgetter i EU-Kommissionen.
Eurozonens formand, Luxembourgs premierminister, Jean-Claude Juncker, bakker op om planerne om den kontroversielle metode, der går ud på, at Bruxelles skal se på budgetterne inden de fremsættes i de enkelte lande.
Planerne har fået en lunken medfart fra flere lande, blandt andet Sverige.
Ifølge Jean-Claude Juncker er arbejdet med udarbejdelsen af den nye metode "på rette vej".
- Det er ikke et spørgsmål om at skulle skære ned på tværs af de budgetmæssige beføjelser, som de nationalt valgte politikere har, siger Juncker, der understreger vigtigheden af en fælles dagsorden i eurozonens økonomiske netværk.
Han forklarer yderligere, at ønsket med planen er, at eurozonens finansministre kan diskutere de forskellige budgetplaner indbyrdes og afstemme fælles beslutninger.
- Kommissionen skal ikke være skoleleder for medlemsstaternes budgetpolitik, men medlemsstaterne i eurozonen vil blive underlagt en streng kontrol, forklarer Juncker.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie