Facebook vil engagere folk ved at gøre nyhedsstrømmen lokal
Facebook ændrer igen på systemet. Denne gang skal ændringen føre til, at flere engagerer sig i lokalmiljøet. Foto: Scanpix/Bax Lindhardt/arkiv
Scanpix/Bax Lindhardt
Det sociale medie vil sørge for, at der er flere lokale nyheder i brugernes feed.
Facebook oplyser mandag, at det har besluttet at levere flere lokale nyheder til amerikanske brugere.
Det er blot det seneste i en række tiltag, som det sociale medie har implementeret for at styre strømmen af informationer.
Det nye tiltag skal især opfordre til, at brugerne engagerer sig mere i lokalmiljøet.
Tidligere i januar oplyste Facebook, at det vil bede sine rundt regnet to milliarder brugere om at rangere nyhedskilder. Det skal ske, for at man kan bekæmpe spredningen af falske nyheder og misinformation.
- Lokale nyheder hjælper med at bygge lokalmiljøerne op - både online og offline, skriver Facebook-grundlægger og administrerende direktør Mark Zuckerberg i en opdatering på det sociale medie.
Det gigantiske sociale netværk forsøger at imødekomme kritik, der går på, at Facebook har fejlet i forsøget på at undgå spredning af falske nyheder. Det er giganter som Facebook, Google og Twitter blevet beskyldt for - især i forbindelse med USA's præsidentvalg i 2016.
- Dette tiltag er en vigtig del af vores forsøg på at sikre, at den tid, vi bruger på Facebook, er mere værdifuld, siger Zuckerberg.
Den administrerende direktør rejste sidste år rundt i USA og besøgte brugere af Facebook.
- En af de ting, som folk fortalte mig, var, at vi alle sammen kan glemme vores uoverensstemmelser, hvis vi kan se bort fra nogle emner på landsplan, der splitter os, skriver Zuckerberg.
Han citerer også forskning, der viser, at folk engagerer sig mere i lokalmiljøet, hvis man læser lokale nyheder.
I første omgang gælder ændringen kun for USA, men det bliver også indført i andre lande senere på året.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie