Færge brænder med 1230 om bord i Rødehavet

En færge med 1230 mennesker om bord er brudt i brand i Rødehavet, siger egyptiske søfartskilder ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Færgen lagde fra kaj i havnebyen Aqaba i Jordan klokken 8.30 torsdag morgen og skulle til Nuweiba i Egypten. Den var cirka 15 sømil ud for Aqaba, da den brød i brand, siger kilderne.

Passagerne fik besked på at gå i redningsbådene, og en slæbebåd og en anden færge er blevet sendt af sted fra Nuweiba for at slutte sig til redningsoperationen.

/ritzau/AFP

En færge på vej fra Jordan til Egypten er brudt i brand i Rødehavet. Færgen har 1230 mennesker om bord.

Offentliggjort Sidst opdateret