FAKTA: Sådan forløb stormløbet på Kongressen
Over flere dage skal et udvalg forsøge at komme til bunds i hændelserne i Washington D.C. 6. januar 2021. Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Torsdag er høringerne, der skal til bunds i, hvad der skete i Washington D.C. 6. januar 2021, begyndt.
Torsdag har der været den første høring om stormløbet på Kongressen 6. januar sidste år.
Her siger formanden for det udvalg, der efterforsker angrebet mod Kongressen, at det var afgående præsident Donald Trump, der stod i spidsen for en sammensværgelse for at underkende nederlaget til Joe Biden i det amerikanske præsidentvalg i 2020.
Bliv klogere på stormløbet mod Kongressen her:
* 6. januar 2021 blev USA's Kongres i Washington D.C. stormet af vrede demonstranter. Demonstranterne ville have underkendt valgresultatet fra præsidentvalget, der var blevet afholdt den 3. november 2020.
* Demonstrationen bevægede sig fra sit begyndelsessted og op mod Kongressen, efter at den afgående præsident, Donald Trump, havde holdt en tale. Her sagde Trump blandt andet, at man skulle tage landet tilbage.
* Et stort antal demonstranter brød gennem politiets afspærringer og stormede kongresbygningen. Flere betjente blev såret.
* Demonstranterne nåede frem til det kammer, hvor politikere fra både Repræsentanternes Hus og Senatet var ved at godkende valgresultatet.
* Sikkerhedsfolk fik barrikaderet døren og skød en demonstrant. I alt døde fem personer, heriblandt en betjent.
* Nationalgarden blev sat ind og ryddede bygningen for demonstranter.
* Mødet, hvorpå valgresultatet skulle godkendes, blev derefter genoptaget og gennemført.
Kilder: Britannica og BBC.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie