Ni af de 10 dræbte var medlemmer af samme familie. De døde, da en mortergranat pludseligt ramte deres hjem ved morgengry.
Det oplyser menneskerettighedsgruppen Syrian Observatory for Human Rights, der har hovedkvarter i London.
Fire kvinder og to børn var blandt de dræbte familiemedlemmer, lyder det.
Blodsudgydelserne finder sted midt i en FN-opbakket våbenhvile, som trådte i kraft 12. april, men som endnu ikke har kunnet stoppe volden i Syrien.
Den norske generalmajor Robert Mood, som leder den observatørgruppe, der gradvist indsættes i Syrien inden for kort tid, ankom søndag til Damaskus. Han indrømmer, at en meget vanskelig opgave venter.
- Vi bliver kun 300, men vi kan gøre en forskel, lyder det fra den 54-årige Mood om det ubevæbnede observatørkorps.
Ifølge menneskerettighedsgruppen Amnesty International er over 360 mennesker blevet dræbt, siden FN-observatørerne indledte deres mission den 16. april.
FN siger, at præsident Bashar al-Assads styrker har dræbt 9000 mennesker under opstanden, mens regimet i Damaskus siger, at 2600 soldater og politifolk er blevet dræbt af regeringsfjendtlige grupper.
Assad skal ifølge våbenhvileaftalen trække militær og våben ud af byerne. Ud over Homs har byerne Idlib, Hama og Deraa fået observatører indsat.
Mandag blev Syrien rystet af flere bombeangreb, som ramte bygninger, der huser sikkerhedsstyrker i den nordvestlige del af landet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie