Fåret Dollys fødsel for 25 år siden udløste etiske spørgsmål

Da fåret Dolly kom til verden for 25 år siden i Skotland, var det en fødsel, der gav genlyd.

Dolly var nemlig det første pattedyr, der med succes var blevet klonet ved at tage en celle fra et voksent dyr.

Og det udløste en række spørgsmål om, hvad det næste mon ville blive.

Fødslen i strid med naturens love var et gennembrud for biomedicinsk forskning.

Men den videnskabelige milepæl inden for såkaldt reproduktiv kloning affødte debat om eventuel fremtidig kloning af mennesker.

Det fortæller Thomas Ploug, professor ved Aalborg Universitet og tidligere medlem af Det Etiske Råd.

Der blev blandt andet talt om, at kloning potentielt kunne føre til racehygiejne.

- Det vil sige, at man kloner bestemte typer af mennesker, fordi man af ideologiske grunde mener, at de "er mere værd" end andre. Der var samtidig en bekymring for, at kloning kunne reducere den biologiske diversitet på tværs af arter, siger han.

Ifølge Thomas Ploug er der i årene, som er gået, dog ikke sket store gennembrud inden for reproduktiv forskning.

- I forhold til reproduktiv kloning er vi ikke kommet meget længere. Det skyldes primært, at reproduktiv kloning er forbudt i de fleste lande - også i Danmark.

Ud over de etiske spørgsmål er der ifølge Thomas Ploug store risici forbundet med kloning.

- I mange tilfælde går de levende væsener tabt under graviditeten. Mange, der kommer igennem, bliver født med misdannelser. Succesraten for at bringe en klon til verden er 10-20 procent. Det kan vi ikke leve med, når der er tale om mennesker.

Og selv om risikoen bliver minimeret, vil de etiske spørgsmål stadig presse sig på.

- Man kan sagtens forestille sig, at teknologien udvikler sig så meget, at de risici, der er forbundet med at klone mennesker, nedsættes markant. Men det etiske forsvinder ikke af den grund, og det er medvirkende til, at forbuddet opretholdes, siger Thomas Ploug.

Dolly levede i godt seks år. I februar 2003 døde det verdensberømte får af en lungesygdom.