Tre armenske soldater og to aserbajdsjanere er blevet dræbt under kampe ved frontlinjen ved den omstridte armenske enklave Nagorno-Karabakh, oplyser Aserbajdsjans forsvarsministerium.
Kampene er kun de seneste i striden mellem Armenien og Aserbajdsjan om Nagorno-Karabakh.
Aserbajdsjans forsvarsministerium beskylder Armenien for at have udløst kampene, da armenske soldater "krydsede frontlinjen for at angribe aserbajdsjanske styrker".
Oplysningerne kunne ikke umiddelbart bekræftes, og Armenien har heller ikke kommenteret dem.
Rapporter om sammenstød bliver ofte afvist af den rivaliserende part.
Etniske armeniere støttet af Armenien fravristede i begyndelsen af 1990'erne Aserbajdsjan kontrollen med Nagorno-Karabakh. Det skete i kølvandet på det tidligere Sovjetunionens sammenbrud. Krigen kostede omkring 30.000 mennesker livet.
Der er aldrig indgået en fredsaftale om Nagorno-Karabakh.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie