Fem tyske bjergbestigere omkom i Schweiz
Frem tyske bjergbestigere på mellem 14 og 44 år ser styrtet i døden på bjerget Lagginhorn i Schweiz, oplyser de lokale myndigheder.
En bjergfører siger, at de fem tyskere formentligt gled på is, som var skjult under nyfalden sne.
- Der var regn op til omkring 3500 meter og måske lidt nyfalden sne på toppen i 4010 meters højde, så de gled formentligt, fordi der var is under sneen, siger bjergføreren Arthur Anthamatten, som var i kontakt med gruppen mandag aften.
- De sagde, at de allerede havde foretaget flere bjergbestigninger i Schweiz, og at de ikke var skræmt, tilføjer bjergguiden, som tilføjer at ulykkens omfang er chokerende.
- Ulykker som den forekommer af og til, men aldrig for fem personer på en gang. To eller tre måske, men ikke mere. Dette er ikke noget svært bjerg at bestige, siger Anthamatten videre.
En mand fra Berlin overlevede tragedien, som skete tirsdag. Den overlevende havde netop forladt gruppen på seks på grund af et ildebefindende, da ulykken indtraf.
De fem bjergbestigere, der omkom, da de var på vej ned fra toppen, var ikke bundet sammen med reb, da de styrtede i døden.
To af de omkomne var unge på 14 og 20 år. Deres far, som fik et ildebefindende, havde opgivet 100 meter før toppen og blev tilbage for at vente på, at gruppen skulle vende tilbage.
En mand på 44 år døde i faldet sammen med sin 17-årige søn og en 21-årig ven.
Myndighederne har iværksat en undersøgelse for at få klarlagt alle omstændigheder omkring ulykken.
I 2011 omkom 151 mennesker i de schweiziske alper ved bjergbestigning eller bjergvandring.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie