Filippinske soldater dræber fem militante i redningsaktion
Officielle tal viser, at omkring 4000 filippinere er blevet dræbt i præsident Rodrigo Dutertes krig mod narkokriminalitet. Foto: Scanpix/Afp/arkiv
Scanpix/Afp/arkiv
Soldater, der var sendt ud for at redde gidsler, blev søndag beskudt af militante fra gruppen Abu Sayyaf.
Fem formodede islamistiske militante er søndag blevet dræbt i sammenstød med regeringssoldater i det sydlige Filippinerne.
Det oplyser militæret mandag ifølge nyhedsbureauet dpa.
Syv soldater blev såret i skudvekslingen i byen Panamao på øen Jojo, der ligger cirka 1000 kilometer syd for Manila.
Det fortæller brigadegeneral Cirilito Sobejana, som er den øverstbefalende for militærets antiterrorenhed.
Soldaterne var blevet sendt ud for at redde gidsler, som menes at blive holdt til fange i området af medlemmer af den militante gruppe Abu Sayyaf, der har svoret troskab til Islamisk Stat.
- Ved ankomsten til området blev vores soldater beskudt af fjenden, hvilket resulterede i en skudveksling, siger brigadegeneral Cirilito Sobejana.
- Vores soldater var meget forsigtige, fordi de troede, at Abu Sayyaf havde taget gidsler med, tilføjer han.
De militante menes at holde omkring 12 udenlandske og filippinske gidsler fanget på øen Jolo og i den nærliggende provins Basilan.
Det står ikke umiddelbart klart, hvor mange gidsler der var til stede under skudvekslingen.
Abu Sayyaf er en af de mest berygtede og voldelige militante grupper i Filippinerne.
Gruppen har gennem årene taget adskillige vestlige og lokale gidsler. Flere gidsler er blevet halshugget, hvis gruppens krav om løsepenge ikke er blevet opfyldt.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie