Fire demonstranter dræbt af skud i Sudan
Også i hovedstaden Khartoum var tusindvis af mennesker torsdag gået på gaden for at vise deres modstand mod drabene på fire unge demonstranter tidligere på ugen. Foto: Ebrahim Hamid/Ritzau Scanpix
Ebrahim Hamid/Ritzau Scanpix
Hundredtusinder var torsdag på gaden i protest mod drab på unge demonstranter. Mindst fire er dræbt torsdag.
Mindst fire civile er dræbt af skud og flere andre såret under en demonstration i byen Omdurman i Sudan torsdag.
Det oplyser en sammenslutning af læger i Sudan.
Hundredtusinder var gået på gaden torsdag for at protestere mod drab på unge demonstranter tidligere på ugen.
- Fire demonstranter er dræbt af skarpe skud, og flere er såret ved en demonstration i Omdurman, meddeler den lægelige sammenslutning.
Der var ikke umiddelbart yderligere oplysninger.
Bølgen af demonstrationer begyndte i Sudan sidste år, da hundredtusinder strømmede ud i gaderne med krav om præsident Omar al-Bashirs afgang.
Bashir, der også er sigtet for krigsforbrydelser ved Den Internationale Straffedomstol i Haag, blev væltet i april. Han sidder nu fængslet i Sudan.
Siden er demonstrationerne fortsat med krav om, at magten overdrages til et civilt styre.
Men også drab på demonstranter er fortsat. Oppositionsgrupper beskylder den paramilitære styrke Rapid Support Forces (RSF) for at stå bag drab på snesevis af demonstranter.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie