Flere lande står klar til at modtage ukrainske flygtninge
Danmark er klar til at bistå eventuelle flygtninge, der måtte søge væk, udtalte Mette Frederiksen på et pressemøde torsdag. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Slovakiet har udsendt 1500 soldater for at hjælpe ukrainske flygtninge. Flere andre lande tilbyder også hjælp.
En række lande har åbnet for modtagelse af ukrainske flygtninge.
Det drejer sig om Slovakiet, Polen, Danmark, Tyskland og Israel.
Det sker, efter at Rusland torsdag morgen dansk tid indledte krig mod Ukraine, skriver Reuters og dpa.
Torsdag formiddag meldte det slovakiske forsvarsministerium, at landet har sendt 1500 soldater til den ukrainske grænse for at hjælpe flygtninge i sikkerhed. Landet er desuden parat til at åbne flere grænseovergange.
Siden har flere europæiske lande meldt sig til at hjælpe og tage imod flygtninge.
Polen har forberedt sig på den kommende flygtningestrøm i ugevis, lyder det fra den polske indenrigsminister, Mariusz Kaminski.
Landet har oprettet flere modtagelsessteder ved grænsen til Ukraine, og det polske sundhedsministerium meddeler, at der står hospitalssenge klar til sårede ukrainere.
Også Danmark, Tyskland og Israel har meldt sig på banen.
På et pressemøde udtalte statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark er klar til at bistå eventuelle flygtninge, der måtte søge væk.
- Det her er vores nærområde, og derfor har vi også et særligt ansvar, siger hun torsdag.
Den tyske indenrigsminister, Nancy Faeser, udtaler ifølge DPA torsdag omkring klokken 15 dansk tid, at Tyskland vil hjælpe med at aflaste Polen, men at landet ikke har bedt om hjælp endnu.
Også Israel er klar på en kommende flygtningestrøm, lyder meldingen fra det israelske immigrationsministerium.
- Vi er forberedt på at modtage flere tusinde jødiske immigranter fra Ukraine.
- Israel er klar til at levere omgående humanitær assistance til Ukraine, siger immigrationsminister Pnina Tamano-Shata.
Det anslås, at der bor omkring 43.000 jøder i Ukraine, mens cirka 15.000 israelere er bosat i Ukraine, skriver dpa.
/DPA
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie