Flere og flere migranter strømmer til de hårdt pressede kanariske øer

De 865.000 indbyggere på den spanske ferieø Gran Canaria har ikke noget imod udlændinge.

De lever faktisk af turister fra de europæiske lande, men det er noget helt andet med den voksende tilstrømning, der i denne tid er i gang med illegale migranter.

Det er fattige mennesker, der vil til Europa. Denne trafik har stået på i årevis, og de har fået hjælp.

Men nu er tilstrømningen eksploderet, og Gran Canaria og de andre småøer i øgruppen i Atlanterhavet bliver mere og mere pressede, skriver nyhedsbureauet AFP.

Indenrigsministeriet i Spaniens hovedstad, Madrid, har netop offentliggjort tal for tilstrømningen af migranter i 2023.

Der kom 56.852 illegale migranter. Det er 82 procent flere end i 2022.

Tallet er godt 2000 højere end det tal, FN opererer med.

De fleste kom til De Kanariske Øer med både, der afsejlede fra Mauretanien, Marokko, Senegal og Gambia i Afrika. 39.910 migranter kom i 2023 til øgruppen, og det var 154 procent flere end i 2022, skriver AFP og Reuters.

Ifølge Reuters fortsætter tilstrømningen i det nye år. På årets første dag, i mandags, kom 287 migranter til fem af øerne i seks både.

En årsag til stigningen menes at være, at det er blevet sværere at bruge de andre migrantruter over Middelhavet til Italien og Grækenland.

Tirsdag besøgte Spaniens migrationsminister, Elma Saiz, Gran Canaria for at vise, at "I er ikke alene", som hun sagde.

Et af problemerne er, at mange af migranterne er uledsagede mindreårige. Dem er der lige nu 4000 af på øerne. De lokale myndigheder har besvær med at finde plads til dem.

Mange af børnene indkvarteres med voksne migranter på grund af pladsmangel, skriver AFP.

Saiz sagde, at regeringen arbejder på en plan om at distribuere uledsagede børn til andre dele af Spanien.

Myndighederne har på grund af den øgede tilstrømning været tvunget til at finde indkvartering til langt flere mennesker end ventet. Militærkaserner, hoteller og andre herberger er taget i brug.

Samtidig har regeringen øget kontakten til regeringerne i lande som Senegal og Mauretanien for at få dem til at stoppe migrantbådene.

De spanske ferieøer ligger blot omkring 100 kilometer fra det nordvestlige Afrika.

Men turen dertil er ikke ufarlig, og sejler man fra Senegal, er distancen omkring 1600 kilometer.

Migranterne rejser ofte i fiskerbåde af træ. Både, der ikke er særlig sødygtige på Atlanterhavet.

For at undgå kystvagten, smuglere og andre sejler migrantbådene ofte et stykke mod vest, inden de sætter kurs op mod Gran Canaria.

Det betyder, at mange migranter ankommer til El Hierro, der er den vestligste og mindste af De Kanariske Øer.

De lokale myndigheder på El Hierro har sammenlignet forholdene med de forhold, der er på den italienske ø Lampedusa, der ligger i første række for migranter, som sejler fra Libyen og Tunesien mod Italien.

Der er ingen sikre tal for, hvor mange migranter der forliser på rejsen til ferieøerne.

Men den private spanske hjælpeorganisation Caminando Frontera vurderer, at flere end 7800 migranter er omkommet på havet i perioden fra 2018 til 2022.

/ritzau/