Flere ukrainske soldater skal forsvare de østlige byer
Flere ukrainske soldater skal forsvare de østlige byer Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Ukraines præsident har beordret flere nye soldater østpå til forsvar af de byer, der er truet af separatister.
Ukraines præsident, Petro Porosjenko, siger tirsdag, at han har beordret sine militærchefer til at udstationere nye militærenheder for at beskytte byer i den østlige og sydøstlige del af landet mod angreb fra russisk støttede separatister, skriver nyhedsbureauet Interfax.
- Adskillige nye enheder og grupper er dannet, hvilket vil gøre det muligt øjeblikkeligt at svare igen på mulige angreb på Marjupol, Berdjansk, Kharkiv og det nordlige Lugansk, sagde Porosjenko under et møde med det nationale forsvars- og sikkerhedsråd.
Porosjenko har indkaldt til mødet med sine øverste sikkerhedschefer, efter at de russisk støttede separatister gennemførte valg i den østlige del af landet og indsatte ledere i "folkerepublikkerne" på trods af, at Kijev og Vesten betegner afstemningen som ulovlig.
På mødet understregede præsidenten også over for medlemmerne af forsvars- og sikkerhedsrådet, at regeringen i Kijev fortsat føler sig forpligtet af den mishandlede fredsplan for den krigsramte østlige del af landet, der i måneder været hærget af en voldelig konflikt.
- Ukraine er fortsat en stor tilhænger af fredsplanen, mens "andre deltagere" i den russisk støttede våbenhvileaftale ikke opfylder deres forpligtelser, sagde Porosjenko, der, hvis han bliver tvunget til det, er parat til at droppe våbenhvilen.
Aftalen om våbenhvilen, der blev underskrevet af regeringen og militante, skabte særlige forhold for regionen. Det gælder blandt andet, at lokale valg skal gennemføres i henhold til ukrainsk lovgivning.
Våbenhvileloven, der blev godkendt af Ukraines parlament i september, sikrer delvis autonomi og amnesti for regionen i de næste tre år. Den sikrer også retten til at opretholde væbnede enheder i de distrikter, der kontrolleres af separatister.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie