Florida-borgmester: Vi har ikke opgivet at finde overlevende
En kvinde studerer nogle af de mange billeder af savnede mennesker, der er hængt op på et trådhegn tæt ved den delvist kollapsede 12-etagers bygning Champlain Towers South. Lørdag eftermiddag dansk tid lyder status, at 159 fortsat er savnet. Foto: Joe Raedle/Ritzau ScanpixJoe Raedle/Ritzau Scanpix
Redningsmandskab har arbejdet i døgndrift, men ikke fundet flere overlevende i løbet af natten eller morgenen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Redningsmandskab har stadig håb om at finde overlevende i den delvist kollapsede bygning i Florida.
- Vi har stadig håb, siger borgmesteren i Miami-Dade County, Daniella Levine Cava, lørdag morgen lokal tid.
Adskillige mennesker menes at være fanget i ruinerne efter ulykken, der skete natten til torsdag lokal tid.
Dødstallet er uændret, siger borgmesteren. Fire mennesker er fundet omkommet, og 159 er stadig savnet.
- Vi fortsætter med eftersøgningen. Vi leder efter mennesker, der er i live i ruinerne. Det er vores prioritet, og vores hold er ikke stoppet, siger hun.
Annonce
Redningsmandskab har arbejdet i døgndrift, men ikke fundet flere overlevende i løbet af natten eller morgenen.
Mens borgmesteren forsøger at indgyde håb, erkender hun, at en brand, der fortsat ulmer i ruinerne af bygningen, gør redningsindsatsen besværlig.
Den delvist kollapsede bygning er fra 1981 og 12 etager høj.
Bygningen styrtede sammen omkring klokken 01.30 natten til torsdag lokal tid. Florida er seks timer bagud i forhold til Danmark.
USA's præsident, Joe Biden, har beordret en føderal nødtilstand for Florida og beordret de nationale myndigheder til at støtte delstaten og dets redningshold. Det skal ske gennem den føderale katastrofeorganisation Fema.
En videooptagelse af det katastrofale bygningskollaps, taget fra et overvågningskamera, viser, at hele den ene side af komplekset smuldrer og falder sammen. Det følges af et nyt kollaps af en anden sektion.
Der er fortsat ikke nogen forklaring på, hvorfor dele af den 40 år gamle bygning Champlain Towers South, der ligger ved strandvejen i Surfside, faldt sammen torsdag morgen.
Men lørdag er det kommet frem, at en ingeniør for tre år siden i en rapport advarede om, at der var alvorlige fejl ved bygningen - blandt andet i betonstøbningerne i den underjordiske parkeringskælder.
Omkring 55 af de cirka 130 lejligheder i bygningen blev revet med, da bygningen kollapsede.
Cirka 80 af de 130 lejligheder var beboet, da ulykken skete.
En kran er i gang med at fjerne murbrokker ved beboelsesejendommen nær Miami Beach, der kollapsede tidligt torsdag morgen lokal tid. 159 mennesker er savnet, og en stor del af dem frygtes at ligge fastklemt eller dræbt under ruinerne. Foto: Marco Bello/ReutersMarco Bello/Reuters
Seneste artikler
Færre tog mellem Falster og Sjælland i mindst en uge
Nu er broklapperne klar til sejlerne
Forsøgte at aflive hængebugsvin med haglgevær
Skiveskårne champignoner tilbagekaldes efter fund af listeria
Forsvarer i yacht-sagen: - Jeg synes, det er en forkert dom
Mest læste artikler
Familien reddede sig ud af brændende hus
Nu er bjørnene kommet: - Jeg har gåsehud
Direktørpar dømt: Her er parret bag forsøg på millionsvindel
Lang kø til åbning af butik
Efter traktorulykke: Her er politiets formodning