Præsten fra Florida, der har skabt global bekymring på grund af sine planer om at brænde koranen, har givet en imam i New York en frist på to timer til at svare på, om han vil overveje at flytte en planlagt moské, der skal ligge tæt på Ground Zero i New York.
På en pressekonference siger præsten Terry Jones og et medlem af hans lille menighed, at imam Feisal Abdul Rauf, der står i spidsen for byggeprojektet, skal give besked inden klokken 21.20 dansk tid.
- Der er en del forvirring, så vi vil gerne have ryddet op i den forvirring, siger et medlem af kirken, K.A. Paul.
Terry Jones sagde torsdag aften, at han ville opgive planerne om at brænde koraner lørdag, som er årsdagen for muslimske terroristers angreb mod Washington og New York 11. september 2001.
Jones gav som forklaring, at imamen havde indvilget i at mødes for at drøfte moskéens placering. Men Feisal Abdul Rauf afviser, at et sådant møde er planlagt.
- Jeg er klar til at møde enhver, der på seriøs vis er forpligtet til at arbejde for fred. Vi har for øjeblikket ikke planlagt et sådant møde, siger imam Feisal Abdul Rauf i en udtalelse fredag aften.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie