FN-soldater fra Fiji er frigivet af al-Nusra i Syrien
Fiji-soldaterne fotografefret af deres vogtere kort før befrielsen i dag. Foto: AP/POLFOTO
AP/POLFOTO
45 FN-soldater fra Fiji er blevet frigivet af den radikale gruppe i Syrien efter to ugers fangenskab.
En gruppe fredsbevarende soldater fra Fiji, som for to uger siden blev taget til fange af al-Nusra Fronten i Golan-højderne, er blevet løsladt, rapporterer tv-stationen al-Jazeera.
Gidseltagerne lagde onsdag videooptagelser ud på deres Twitter-profil og på YouTube, hvor de viste de 45 gidsler fra stillehavsøerne Fiji. Det blev oplyst, at de tilfangetagne FN-soldater ville blive frigivet snart.
Den tre år lange borgerkrig i Syrien bredte sig sidste måned til de israelsk-kontrollerede Golan-højder, da islamister overløb et område på den linje, der har adskilt israelere og syrere i Golan-højderne siden Yom Kippur-krigen i 1973.
Krigerne fra al-Nusra, der sympatiserer med al-Qaeda i Syrien, angreb FN-soldaterne og tvang dem til at lægge våbnene.
FN har kontrolleret grænsen siden 1974.
Al-Nusra stillede i første omgang en række krav for at frigive Fiji-soldaterne, heriblandt at gruppen skulle fjernes fra FN's liste over terrororganisationer.
Krav, som gruppen ifølge Fijis hærchef nu har droppet.
Siden Fiji i 1970 blev selvstændigt, har østaten sendt flere soldater på FN-mission end noget andet land i forhold til dets indbyggertal.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie